Arkitekttegnet hus: sådan bygger du drømmeboligen

Når man hører ordet ‘arkitekttegnet hus’, så bliver det ofte forbundet med den helt store pengepung. Det er der sådan set også en god grund til, for et arkitekttegnet hus kræver en arkitekt – og de er ikke altid særligt billige i drift. Men frygt ikke, for det er nemlig muligt at få bygget drømmeboligen uden, at I nødvendigvis skal være mangemillionærer. Herunder finder I tips til, hvordan det kan lade sig gøre at bygge jeres drømmehjem.

Find det rigtige team

Det er, som sagt, ikke umuligt at få bygget et arkitekttegnet hus uden først at vinde i lotto. Drømmeboligen kan nemlig blive skabt i samråd med et professionelt team, og hertil blive bygget, uden det nødvendigvis bliver dyrere end de andre huse, som I har kigget på. Find ud af, hvilke krav I har til jeres hjem. Skal det være et 1-plans hus, 1½-plans hus eller 2-plans hus? Hvilke materialer skal danne rammen for jeres hverdag? Hvilken planløsning drømmer I om? Prisen på drømmeboligen afhænger nemlig af, hvilke materialer, I vælger at gøre brug af, og hvor stort et hus, I ønsker jer. Det betyder derfor også, at I selv kan skrue op og ned på husets endelige pris. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad der de vigtigste ønsker, så når I, i samråd med et professionelt team, skal tegne jeres nye hus, ved hvad der i hvert fald skal være med. Så kan teamet hjælpe jer med at skabe et kompromisløst hus til den helt rigtige pris.

Overvej antallet af kvadratmeter 

Det er i dag blevet ret populært at bygge enormt store huse. Problemet med at have mange kvadratmeter, ud over mere rengøring, er også, at kvantiteten kan komme til at overstige kvaliteten. Det kan derfor, når I skal tegne jeres nye hus, være en god idé at overveje antallet af kvadratmeter. Hvor meget plads har I egentlig brug for? Hertil kan en arkitekt hjælpe jer med at få udnyttet kvadratmeterne i jeres nye hus, så kvaliteten af dem bliver så høj som overhovedet muligt. På den måde får i også skabt det smukkeste hjem, hvor alle kvadratmeter indgår i husets helhed. Samtidig med, at i får nogle gode, brugbare kvalitetsrum, så sparer I også penge. Dette er alt sammen noget, som et professionelt team vil kunne hjælpe jer med. Der er derfor ingen grund til at opgive jeres drøm om et arkitekttegnet hus endnu.