Oplev det smukke Grækenland

Grækenland er et stort fastland med et tilhørende øhav, der byder på et utal af små græske perler. Grækenland er beliggende i Middelhavet, og byder derfor på lækkert turkist havvand, kilometervis af smukke strande, høj sol og en spændende historie. En rejse til Grækenland, om det er til fastlandet eller en af de mange øer, er noget helt specielt for både børn og voksne. Grækenland byder på en god blanding af sol, strand og kultur og historie, og er derfor med god grund en rigtig populær rejsedestination. En ferie i Grækenland er noget du bestemt ikke vil fortryde, så skynd dig at foretag en booking. 

Grækenlands historie 

Grækenland har en lang og omfattende historie og har haft stor indflydelse på mange lande. Det er derfor ingen tilfældighed, at Grækenland bliver kaldt Europas kulturelle vugge. Især Oldtidens Grækenland, der blev grundlagt over 500 år f.Kr. og som varede næsten 1.000 år ind i kristendommens gennembrud, regnes for den vigtigste kultur indenfor hele den vestlige civilisation. Oldtidens Grækenland har især haft indflydelse på sprog, politik, filosofi, videnskab, kunst og arkitektur. Ideen om demokrati stammer også fra Grækenland, og blev udviklet allerede 500. f.Kr. i det Gamle Grækenland, i bystaten Athen. 

Tre bud på ø-destinationer i Grækenland 

Kreta

Er du til sol, strand og mange oplevelser, så er den græske ø Kreta et rigtig godt bud. Kreta er Grækenlands største og mest mangfoldige ø, og henvender sig især til børnefamilien med sine mange lavvandede strande, børnevenlige hoteller og hyggelige små byer. Men alt efter hvilken side af øen du vælger at besøge, så er der også plads til parret, der ønsker luksus og alenetid. 

Korfu

Korfu er en ø med en god blanding af etniske kulturer, kontrastfyldte landskaber og mange attraktioner. Korfu er en af Grækenlands grønneste og smukkeste øer, som byder på en betagende natur og smukke strande. På Korfu finder du masser af oplevelser, kultur og  historie – blandt andet i de mange gamle charmerende byer, der oser af fortid. 

Zakynthos 

Zakynthos er en vanvittig smuk ø, og er en af de største af de Ioniske øer.  Øen er grøn og frodig og producerer masser af oliven og druer. Zakynthos er især kendt for sine mange musikfestivaler, som er en stor del af den lokale kultur. Øen byder derudover også på mange oplevelser,  blandt andet skildpadde spotting, men også på udflugte til den berømte Navagio, skibsvrags-stranden, som især er kendt fra postkortene.